Indtjekning/UdtjekningVælg datoer
Gæster2 gæster
BopælSydkorea
I dag
Det tynde segl, der ligger lavt i øst lige før solopgang. Det er den fase, færrest mennesker nogensinde ser, for man skal være oppe før daggry for at nå den. Ligesom ved det tiltagende segl kan du ane den mørke del af skiven i jordskin, men denne gang er det den modsatte side, der lyser. Om få dage forsvinder Månen helt i Solens lys, det bliver nymåne, og omløbet er sluttet. Og fordi Månen først kommer op kort før daggry, er det meste af natten mørk — det er en af de gode uger til stjerner og Mælkevej.
Runden er ved at lukke sig. Traditionelt har det været hviletiden — indtil næste nymåne behøver du ikke fylde på, og presser du dig selv her, begynder du den nye omgang træt. Stryg én ting af dagens liste. Og skriver du kort ned, hvad den seneste måned har efterladt hos dig, bliver det langt lettere om få dage at bestemme, hvad du vil begynde på ved nymåne. At hvile er ikke det samme som at gå i stå; det er den tid, hvor det næste bliver valgt.
Det er en himmel, kun morgenmennesker får at se. Kig mod øst tæt ved horisonten omkring en time før solopgang. Sammen med det tynde segl hænger der ofte en planet, som kun er fremme i morgentimerne. Den mørke del af skiven træder igen frem i jordskin ligesom ved det tiltagende segl, men denne gang er det den modsatte side, der lyser. Og da Månen først kommer op kort før daggry, er det her den næstbedste tid efter nymåne til at se stjerner om natten — fra aften til lige før daggry er himlen mørk hele vejen igennem.
Det sidste, der synker i mørke, er Månens vestlige kant. Grimaldi, der ligger ved den nedre rand af Oceanus Procellarum, har en af de mørkeste bunde på hele Månen og træder frem som en sort plet selv i en håndkikkert. Nord for det samme hav er Aristarchus det lyseste krater på Månens forside — den er ikke gammel, så det udgravede materiale er endnu lyst, og når jordskinnet lyser den mørke del op, fanges den undertiden som et punkt, der lyser alene derinde. Den står tæt ved den østlige horisont ved daggry, så der skal frit udsyn til.
Nær skyggegrænsen stryger sollyset hen over overfladen, så skyggerne bliver mange gange længere — månens terræn ses bedst, når det ligger ved skyggegrænsen, og ikke ved den lyseste fuldmåne. Grænsen flytter sig omkring 12 grader i døgnet, så det terræn, der står her, giver plads til det næste i løbet af tre-fire dage. Datoerne for de kommende faser nedenfor er netop de dage, hvor denne liste skifter.
Jægermånen. Månen, hvor man jagede på de tomme marker efter høsten, inden vinteren satte ind. Ligesom ved høstmånen kommer Månen op tidligt på aftenen flere aftener i træk, så der blev ved med at være lys ude på markerne, efter Solen var gået ned — det er nøjagtig samme fænomen som måneden før og tydeligst langt fra ækvator. At de to navne står side om side, er ikke tilfældigt: høstarbejdet og jagten delte det samme lys. Den gamle danske almanak kaldte oktober sædemåned, efter vintersæden, der skulle i jorden.
⚠️ Navnene stammer fra årstiderne i de tempererede egne på den nordlige halvkugle (Nordamerika og Europa). På den sydlige halvkugle er årstiderne omvendt, så navn og virkelig himmel ikke passer sammen: januars ulvemåne falder dernede midt i højsommeren, og julis bukkemåne midt om vinteren. Det er derfor, vi ikke bare overtager navnene, men kun præsenterer dem. Og det er ikke kun navnene, der ikke passer — himlen vender også om. Junis fuldmåne, som herfra ses lavt over horisonten, går dernede højest af hele året, og høstmånens virkning, at Månen står op på næsten samme tid flere aftener i træk, kommer der ikke i september, men i marts. Kigger du op fra den side af kloden, så læs kalenderen et halvt år forskudt.
title
Beregnet i realtid ud fra rigtig måne-banemekanik (astronomy-engine) — ikke en fast tabel, datoerne rykker sig lidt hvert år.