Slå din drøm op blandt 150 symboler fra en bog fra 1901
Dyr
Ræven står for en modpart, der ikke går lige på, men trænger ind med list. En ræv, der lister ind på gårdspladsen, advarer om et ry, der stille bliver slidt, og at jage den bort betyder, at man vinder over kneb.
Det deler sig efter, om man jagede den, eller om den kom ind. Er man selv efter ræven, er det et forløb, hvor sindet hænger ved noget med usikker udgang, mens en ræv, der lydløst kommer inden for hegnet, blev læst som et sted, hvor ordene om en går stille rundt. Møder man kun dens blik, før den er væk, har modparten endnu ikke vist sine kort, og strejfer den om ved hønsehuset eller forrådskammeret, er det for længst afgjort, hvad den er ude efter. At den aldrig kommer i flok, men altid optræder som ét dyr, er selve tonen i dette tegn. Jager man den bort, er billedet, at man ligger foran i et opgør, der føres med kneb, og forsvinder den ned i graven, ved man endnu ikke, hvem modparten er. Fordi ræven ikke kommer i flok, men alene finder sprækken og går ind og ud, er den lignet med træk, der er svære at opdage, snarere end med trusler af kraft. Bagefter kan man se, om der er noget i snakken om en, som kun man selv ikke hører.
Det samme tegn læses forskelligt fra menneske til menneske. For den, der voksede op bange for hunde, kan en hund umuligt betyde det samme som for den, der voksede op sammen med hunde. Derfor kommer det, man selv har oplevet omkring det tegn, forud for enhver forklaring i et leksikon. Dernæst kommer følelsen. Efter et par dage falder handlingen som regel fra hinanden, og tilbage står kun, om man var bange eller tryg, om man havde travlt eller mærkede savn. At der dukkede en slange op, siger mindre end, om man var skrækslagen eller rolig netop da. Og da en drøm spredes hurtigt i løbet af få minutter efter opvågningen, gør det en stor forskel, om man skriver så lidt som en enkelt linje ned, straks man åbner øjnene. Man behøver ikke forsøge at få styr på scenerne, for de ord og den stemning, der dukker op, rækker rigeligt. Når man bruger dette leksikon, er det også bedre ikke at læse et opslagsord for sig, men at lægge det ved siden af den følelse, der blev tilbage, og se, om det passer. Kom der flere tegn, kan man hellere folde nogle af dem ud samtidig og lede efter den linje, de deler. Passer det ikke, så passer det ganske enkelt ikke.
Hvis det samme mareridt vender tilbage uge efter uge, hvis kroppen ofte ikke lader sig røre, når man falder i søvn eller vågner, eller hvis man vågner flere gange hver nat, så dagene bliver ved med at være tunge, er det ikke noget, drømmetydning løser. Det betyder ikke, at det er noget skræmmende, men at det ikke er den slags sag, der bliver bedre af, at man slår et tegn op. Varer en sådan tilstand i månedsvis, er det værd at tale med en, der arbejder med søvn. Selv om det ikke er stort, må man gerne spørge. Dette leksikon er læsestof for fornøjelsens skyld, ikke en konsultation. Intet opslagsord her fortæller noget om tilstanden i ens krop eller sind.
Denne liste stammer fra »Ten Thousand Dreams Interpreted«, som Gustavus Hindman Miller udgav i USA i 1901. Den har form af et leksikon, hvor tegn står som opslagsord med en kort tydning til hvert af dem, og ophavsretten er udløbet, så i dag er det frit materiale, som enhver kan læse. Skelettet i tydningerne her er den bog; kun sætningerne er skrevet om til moderne dansk. Om, hvem Miller var som menneske, er der ikke bekræftet meget, så det lader vi ligge. Sikkert er derimod, at listen er dokumentet fra en bestemt tid og en bestemt kultur. I datidens USA blev sådanne drømmebøger solgt bredt som folkelige udgivelser, og denne var en af dem. Derfor hælder farven i tydningerne ofte mod det, der optog folk dengang: husholdning, handel og giftermål. Af samme grund læser en anden egn det samme tegn anderledes. Den koreanske skik med at se en grisedrøm som varsel om ejendom eller at holde taemong for sig findes slet ikke i denne liste. Det handler ikke om, hvilken side der har ret; se det som en liste med tydelig oprindelse.
Spørg mere
Traditionel drømmesymbolik, offentlig kilde fra 1901.