Slå din drøm op blandt 150 symboler fra en bog fra 1901
Krop og selv
At flyve jævnt og højt antyder ambition og en følelse af frihed, selvom gammel tradition advarer om, at at flyve for højt også kan betyde at strække sig for langt. At flyve lavt og stabilt peger på en hurtigere, lettere bedring fra det, der har tynget dig.
Først deler det sig efter, om man selv holdt kursen, eller mest svævede med vinden. Hvad der var at se nedenunder, vejede tungt i gamle drømmebøger, for over grøn skov blev det læst som noget, der åbner sig, og over mudret vand som at skjule en egen sag. Om man havde vinger eller blot roede med armene, og om man fløj alene eller med nogen ved siden af, blev holdt adskilt. Også om højden lod sig regulere frit, eller om man ville ned og ikke kunne, gav en anden farve. Faldt man undervejs og vågnede halvvejs, endte det ved en slutning, man selv trækker tilbage. Fordi flyvedrømme ofte huskes som fornemmelsen af, at kroppens vægt er forsvundet, er de længe blevet behandlet som billedet på at løsne sig fra noget, der har holdt en fast. Det er en drøm, hvor man kan tænke tilbage på, hvor det er blevet lettere, og om det er en selv, der vælger retning, eller strømmen, der bærer.
Det samme tegn læses forskelligt fra menneske til menneske. For den, der voksede op bange for hunde, kan en hund umuligt betyde det samme som for den, der voksede op sammen med hunde. Derfor kommer det, man selv har oplevet omkring det tegn, forud for enhver forklaring i et leksikon. Dernæst kommer følelsen. Efter et par dage falder handlingen som regel fra hinanden, og tilbage står kun, om man var bange eller tryg, om man havde travlt eller mærkede savn. At der dukkede en slange op, siger mindre end, om man var skrækslagen eller rolig netop da. Og da en drøm spredes hurtigt i løbet af få minutter efter opvågningen, gør det en stor forskel, om man skriver så lidt som en enkelt linje ned, straks man åbner øjnene. Man behøver ikke forsøge at få styr på scenerne, for de ord og den stemning, der dukker op, rækker rigeligt. Når man bruger dette leksikon, er det også bedre ikke at læse et opslagsord for sig, men at lægge det ved siden af den følelse, der blev tilbage, og se, om det passer. Kom der flere tegn, kan man hellere folde nogle af dem ud samtidig og lede efter den linje, de deler. Passer det ikke, så passer det ganske enkelt ikke.
Hvis det samme mareridt vender tilbage uge efter uge, hvis kroppen ofte ikke lader sig røre, når man falder i søvn eller vågner, eller hvis man vågner flere gange hver nat, så dagene bliver ved med at være tunge, er det ikke noget, drømmetydning løser. Det betyder ikke, at det er noget skræmmende, men at det ikke er den slags sag, der bliver bedre af, at man slår et tegn op. Varer en sådan tilstand i månedsvis, er det værd at tale med en, der arbejder med søvn. Selv om det ikke er stort, må man gerne spørge. Dette leksikon er læsestof for fornøjelsens skyld, ikke en konsultation. Intet opslagsord her fortæller noget om tilstanden i ens krop eller sind.
Denne liste stammer fra »Ten Thousand Dreams Interpreted«, som Gustavus Hindman Miller udgav i USA i 1901. Den har form af et leksikon, hvor tegn står som opslagsord med en kort tydning til hvert af dem, og ophavsretten er udløbet, så i dag er det frit materiale, som enhver kan læse. Skelettet i tydningerne her er den bog; kun sætningerne er skrevet om til moderne dansk. Om, hvem Miller var som menneske, er der ikke bekræftet meget, så det lader vi ligge. Sikkert er derimod, at listen er dokumentet fra en bestemt tid og en bestemt kultur. I datidens USA blev sådanne drømmebøger solgt bredt som folkelige udgivelser, og denne var en af dem. Derfor hælder farven i tydningerne ofte mod det, der optog folk dengang: husholdning, handel og giftermål. Af samme grund læser en anden egn det samme tegn anderledes. Den koreanske skik med at se en grisedrøm som varsel om ejendom eller at holde taemong for sig findes slet ikke i denne liste. Det handler ikke om, hvilken side der har ret; se det som en liste med tydelig oprindelse.
Spørg mere
Traditionel drømmesymbolik, offentlig kilde fra 1901.