Slå din drøm op blandt 150 symboler fra en bog fra 1901
Dyr
Hjorten står for et venskab, der er blevet dybt uden staffage, og for dage, der glider stille af sted. At jage eller volde hjorten skade er læst som, at det, man jager efter, i stedet driver en selv.
Tonen sættes af, om den nærmede sig eller flygtede. En hjort, der kommer tæt på og møder ens blik, er et forløb, hvor et varsomt forhold åbner sig, mens en, der forsvinder ved den mindste lyd, blev læst som et sted, hvor jo hårdere man trækker, desto længere væk kommer det. Græsser en flok i ro, er det en tid, der går uden hændelser, og en hjort med et stort gevir hører til navn og plads, som andre kan se. At drive den foran sig er et billede på selv at blive plaget af sit hastværk efter at få noget, og et moderdyr med en kalv et forløb, hvor der er kommet noget at værne om. Fordi hjorten har levet ikke af kraft eller tænder, men af at mærke faren først og trække sig, er den brugt som mærke for varsomhed og klarhed og ikke for frygtsomhed. At geviret fældes og sættes på ny hvert år, gjorde den også til et billede på det, der vokser frem igen. Bagefter kan man se, hvordan man selv opfører sig over for den, der nærmer sig varsomt.
Det samme tegn læses forskelligt fra menneske til menneske. For den, der voksede op bange for hunde, kan en hund umuligt betyde det samme som for den, der voksede op sammen med hunde. Derfor kommer det, man selv har oplevet omkring det tegn, forud for enhver forklaring i et leksikon. Dernæst kommer følelsen. Efter et par dage falder handlingen som regel fra hinanden, og tilbage står kun, om man var bange eller tryg, om man havde travlt eller mærkede savn. At der dukkede en slange op, siger mindre end, om man var skrækslagen eller rolig netop da. Og da en drøm spredes hurtigt i løbet af få minutter efter opvågningen, gør det en stor forskel, om man skriver så lidt som en enkelt linje ned, straks man åbner øjnene. Man behøver ikke forsøge at få styr på scenerne, for de ord og den stemning, der dukker op, rækker rigeligt. Når man bruger dette leksikon, er det også bedre ikke at læse et opslagsord for sig, men at lægge det ved siden af den følelse, der blev tilbage, og se, om det passer. Kom der flere tegn, kan man hellere folde nogle af dem ud samtidig og lede efter den linje, de deler. Passer det ikke, så passer det ganske enkelt ikke.
Hvis det samme mareridt vender tilbage uge efter uge, hvis kroppen ofte ikke lader sig røre, når man falder i søvn eller vågner, eller hvis man vågner flere gange hver nat, så dagene bliver ved med at være tunge, er det ikke noget, drømmetydning løser. Det betyder ikke, at det er noget skræmmende, men at det ikke er den slags sag, der bliver bedre af, at man slår et tegn op. Varer en sådan tilstand i månedsvis, er det værd at tale med en, der arbejder med søvn. Selv om det ikke er stort, må man gerne spørge. Dette leksikon er læsestof for fornøjelsens skyld, ikke en konsultation. Intet opslagsord her fortæller noget om tilstanden i ens krop eller sind.
Denne liste stammer fra »Ten Thousand Dreams Interpreted«, som Gustavus Hindman Miller udgav i USA i 1901. Den har form af et leksikon, hvor tegn står som opslagsord med en kort tydning til hvert af dem, og ophavsretten er udløbet, så i dag er det frit materiale, som enhver kan læse. Skelettet i tydningerne her er den bog; kun sætningerne er skrevet om til moderne dansk. Om, hvem Miller var som menneske, er der ikke bekræftet meget, så det lader vi ligge. Sikkert er derimod, at listen er dokumentet fra en bestemt tid og en bestemt kultur. I datidens USA blev sådanne drømmebøger solgt bredt som folkelige udgivelser, og denne var en af dem. Derfor hælder farven i tydningerne ofte mod det, der optog folk dengang: husholdning, handel og giftermål. Af samme grund læser en anden egn det samme tegn anderledes. Den koreanske skik med at se en grisedrøm som varsel om ejendom eller at holde taemong for sig findes slet ikke i denne liste. Det handler ikke om, hvilken side der har ret; se det som en liste med tydelig oprindelse.
Spørg mere
Traditionel drømmesymbolik, offentlig kilde fra 1901.