Slå din drøm op blandt 150 symboler fra en bog fra 1901
Krop og selv
At drømme om død forudsiger sjældent en faktisk død — traditionelt symboliserer det en afslutning, der gør plads til noget nyt, en gammel version af dig selv eller en situation, der bliver erstattet af en forandring, der allerede er i gang.
Først tæller det, hvem der døde. At dø selv, at se en, man kender, dø, og at få besøg af en, der allerede er gået bort, satte gamle drømmebøger hvert sit sted. Om det fortsatte helt til en begravelse, og om man sørgede eller forblev rolig, er også et skel. Om man stod et skridt til side og så på sin egen død, eller levede videre uden at vide, at man var død, giver det endnu en farve. At dø og så rejse sig igen er blevet omtalt som noget, der begynder forfra, efter at en knude er bundet. Miller beskrev dødsscenen som stunden, hvor en skikkelse afløses af en anden, og skrev den ned som en drøm, der varsler afslutningen eller begyndelsen på en prøvelse, og også i koreansk folketro fortælles det bredt, at en drøm om at dø ikke er et ondt varsel, men at blive født på ny. Det er et tegn, hvor man kan tænke tilbage på, hvad der er ved at slutte, og hvad der er på vej ind på den tømte plads.
Det samme tegn læses forskelligt fra menneske til menneske. For den, der voksede op bange for hunde, kan en hund umuligt betyde det samme som for den, der voksede op sammen med hunde. Derfor kommer det, man selv har oplevet omkring det tegn, forud for enhver forklaring i et leksikon. Dernæst kommer følelsen. Efter et par dage falder handlingen som regel fra hinanden, og tilbage står kun, om man var bange eller tryg, om man havde travlt eller mærkede savn. At der dukkede en slange op, siger mindre end, om man var skrækslagen eller rolig netop da. Og da en drøm spredes hurtigt i løbet af få minutter efter opvågningen, gør det en stor forskel, om man skriver så lidt som en enkelt linje ned, straks man åbner øjnene. Man behøver ikke forsøge at få styr på scenerne, for de ord og den stemning, der dukker op, rækker rigeligt. Når man bruger dette leksikon, er det også bedre ikke at læse et opslagsord for sig, men at lægge det ved siden af den følelse, der blev tilbage, og se, om det passer. Kom der flere tegn, kan man hellere folde nogle af dem ud samtidig og lede efter den linje, de deler. Passer det ikke, så passer det ganske enkelt ikke.
Hvis det samme mareridt vender tilbage uge efter uge, hvis kroppen ofte ikke lader sig røre, når man falder i søvn eller vågner, eller hvis man vågner flere gange hver nat, så dagene bliver ved med at være tunge, er det ikke noget, drømmetydning løser. Det betyder ikke, at det er noget skræmmende, men at det ikke er den slags sag, der bliver bedre af, at man slår et tegn op. Varer en sådan tilstand i månedsvis, er det værd at tale med en, der arbejder med søvn. Selv om det ikke er stort, må man gerne spørge. Dette leksikon er læsestof for fornøjelsens skyld, ikke en konsultation. Intet opslagsord her fortæller noget om tilstanden i ens krop eller sind.
Denne liste stammer fra »Ten Thousand Dreams Interpreted«, som Gustavus Hindman Miller udgav i USA i 1901. Den har form af et leksikon, hvor tegn står som opslagsord med en kort tydning til hvert af dem, og ophavsretten er udløbet, så i dag er det frit materiale, som enhver kan læse. Skelettet i tydningerne her er den bog; kun sætningerne er skrevet om til moderne dansk. Om, hvem Miller var som menneske, er der ikke bekræftet meget, så det lader vi ligge. Sikkert er derimod, at listen er dokumentet fra en bestemt tid og en bestemt kultur. I datidens USA blev sådanne drømmebøger solgt bredt som folkelige udgivelser, og denne var en af dem. Derfor hælder farven i tydningerne ofte mod det, der optog folk dengang: husholdning, handel og giftermål. Af samme grund læser en anden egn det samme tegn anderledes. Den koreanske skik med at se en grisedrøm som varsel om ejendom eller at holde taemong for sig findes slet ikke i denne liste. Det handler ikke om, hvilken side der har ret; se det som en liste med tydelig oprindelse.
Spørg mere
Traditionel drømmesymbolik, offentlig kilde fra 1901.